Pædagogisk Kinesiologi er et meget væsentligt grundkursus for alle!
Lad dig ikke ”snyde” af kursustitlen. Kurset henvender sig både til dig, som er helt ny i Kinesiologi-verdenen og til dig, der er i gang med en uddannelse som Kinesiolog.
Er du helt ny inden for kinesiologi, kan Pædagogisk Kinesiologi være en meget fin måde at starte på.
På det første weekendkursus, Pædagogisk Kinesiologi – PK1, får du nemlig en grundig introduktion til det at teste muskler. Du lærer denne weekend ligeledes at teste og afbalancere det, som alle kinesiologer verden over gør, inden de går i gang med at teste og afbalancere deres klienter. Det kaldes indledende testning.
På Pædagogisk Kinesiologi 1 bliver der taget hånd om, at du som ganske uerfaren kommer godt i gang med muskeltestning og kinesiologiske afbalanceringer. Du bliver undervejs i kurset fortrolig med det, du har brug for, hvis du vælger at gå videre med det super spændende fortsætterkursus Pædagogisk Kinesiologi 2 – PK2.
PK1 kan imidlertid tages som selvstændigt kursus uden deltagelse i det videre forløb.
Der er ingen deltagerforudsætninger, men nogen foretrækker at tage enten “Kropsafbalancering” eller “Touch for Health” inden kursusstart. Er du Kinesiolog eller Kinesiologi-studerende, laves en specialaftale om et alternativ til deltagelse i kurset PK1.
Pædagogisk Kinesiologi PK1 strækker sig over 25 kursustimer (1 forlænget weekend) og 5 timers superviseret træning.
PK 1 | 22.-24. maj 2026
STED: KROP, LIV OG LÆRING på Kirke Værløsevej 34 2. sal 3500 Værløse
Fredag kl. 9.30 – 17.30 og lørdag/søndag kl. 9.00 – 17.30
PRIS: 3.600 kroner incl. materialer. Tilmeldingsgebyr på 500 kroner indbetales straks efter tilmelding for at sikre plads.
TILMELDING: Benyt formularen nedenfor eller ring til mig på telefon 29889928. Kurset afholdes ved minimum 4 tilmeldinger.